IDA er en fagforening med over 150.000 medlemmer, der er ingeniører, cand. scient’er og IT-professionelle.Polyteknisk Forening har et fantastisk samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Hvis du melder dig ind i Polyteknisk Forening, så kan du også helt automatisk blive medlem af IDA og få nogle ekstra fede tilbud som ingeniør studerende.


Hvad er IDA

IDA er Danmarks største fællesskab og fagforening for studerende inden for ingeniørfag. IDA arbejder for at give dig og dine medstuderende den bedst mulige studietid og de bedste forudsætninger for at få en god start på din karriere. Det er din genvej til en lang række kontante fordele, sociale og faglige events og hjælp til studiejob og lønforhandling. Derudover tilbyder IDA en unik medlemsfordel – en indboforsikring, der er gratis igennem hele din studietid.

IDA er den bedste fagforening for ingeniør studerende i Danmark og PFs samarbejde med IDA gør at du nemt og billigt kan få adgang til deres tilbud. Det første år er prisen 0 kr., og herefter koster et studiemedlemskab 20 kr. om måneden. Du kan læse mere om IDA her.


Akademikernes A-kasse

IDA samarbejder med Akademikernes A-kasse, som er den største a-kasse for akademikere med mere end 275.000 medlemmer. Som studiemedlem af A-kassen optjener du retten til dagpenge, hvis du står uden job som nyuddannet. Det er gratis at være medlem, hvis du er studerende og under 30 år.

Er du allerede studiemedlem af IDA, kan du nemt tilmelde dig a-kassen i IDAs app, IDA Studerende, eller læse mere på Gratis medlem af Akademikernes A-kasse | Studiemedlem IDA.


Betingelser for medlemskab

Ved min tilmelding bekræfter jeg:

  • At jeg er under 30 år, når jeg er færdig med studiet – ellers skal jeg sandsynligvis betale kontingent fra jeg fylder 30 år
  • At min årlige indtægt er under 232.212 kr. (2023) inkl. SU
  • At jeg havde bopæl i Danmark senest dagen inden jeg startede på studiet
  • At min uddannelse ligger i Danmark
  • At jeg kan være gratis studiemedlem af en A-kasse i 5 år – derefter skal jeg sandsynligvis betale for mit medlemskab.
  • Hvis jeg går på 1. eller 2. semester på min bachelor, er jeg indstillet på, at Akademikernes A-kasse først gør mig til fuldgyldigt medlem fra 3. semester. Fra denne dato optjener jeg anciennitet og ret til dagpenge, såfremt jeg gennemfører mit studie. Jeg kan selvfølgelig gøre brug af Akademikernes A-kasse tilbud allerede fra nu.

Bemærk at du først er endeligt medlem, når du har modtaget en bekræftelsesmail fra Akademikernes A-kasse.